The good and the bad days

5 things I love about Fall

 

Godformiddag, kære læsere. 

Endnu et par dage er gået med meget at se til og ikke meget tid til tanker og skriveri. Jeg har på fornemmelsen, at det vil ændre sig en del den kommende tid, så jeg får lidt mere overskud igen. Det håber jeg i alt fald. 

Jeg har haft lidt svært ved at affinde mig med, at vi går en koldere tid i møde med mørkere og kortere dage. Normalt ser jeg meget frem til efteråret og synes, det er en fantastisk hyggelig årstid. Det gør jeg stadig! Men jeg er bare ikke helt klar til den endnu. Jeg har brug for mere tid med mere lys og varme. 

Men da jeg ikke rigtig er herre over det, kom jeg til at tænke på, at det kunne være ret motiverende og hyggeligt med en lille liste over de gode ting, jeg elsker ved efteråret. Måske det kan gøre mig lidt mere stemningsklar til efterår og vinter. 

Jeg forestiller mig, at de fleste er jer har hver jeres årstidsfavorit, så nogle af jer vil måske finde det mere gavnligt end andre, men så brug det som en ekstra hygge og glæde over tiden, vi går i møde. 

  1. Varm kakao med flødeskum. Det får jeg altid lyst til, når det begynder at blive mørkt og koldt. Jeg kan drikke varm kakao året rundt, men det er bare ikke lige så hyggeligt om sommeren som efterår og vinter. Dét ser jeg frem til! Mmm..
  1. Smukke farver i naturen. Alle de smukke orange og røde farver bladene får, når efteråret melder sin ankomst. Det giver mig en dejlig følelse af glæde og varme. Tænk, at naturen kan være så smuk med de fineste farver. Det er beundringsværdigt. 
  1. Striktrøjer. Striktrøjer ér og bliver hyggeligt og på samme tid så fint! Det er noget, jeg altid kan føle mig tilpas i samtidig med, at jeg føler mig fin – og så kan de jo findes i alle materialer, farver og stilarter. Der er lidt til enhver smag, men med samme formål. 
  1. Levende lys. Duftlys, fyrfadslys, stearinlys… De giver alle varme og hygge. Det er bare ikke det samme om sommeren. Det er alligevel lidt for varmt, alt for meget lys… Bare ikke det samme. Efteråret giver anledning til den hygge. Og jeg elsker hygge, hvis ikke det var helt tydeligt nok! 
  1. Gemme sig under dynen med film og serier eller en god bog. Det føles bare mere rigtigt, når solen ikke står højt på himlen, og vejret nærmest skriger, at man burde gå ud at nyde det. Er det mørkt og gråt, så føles det bare mere rigtigt og rart at gemme sig under dynen med en god serie. Man kunne jo altid tilføje den varme kakao. 

Er der nogle af disse punkter, I holder lige så meget af som jeg? Er der nogle, I mener jeg mangler eller måske har glemt? I må endelig fortælle, hvad I elsker ved efteråret! Måske jeg selv kunne motiveres lidt ekstra eller bare smittes med lidt glæde. 

Hav en vidunderlig dag, mine kære.

Efterårskram, 

Emilia

 

1 kommentar

  • Smukke billeder og så præcist beskrevet hvor skøn efteråret kan være på trods af det bliver koldere og mørkere.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Læs også

The good and the bad days