A birthday celebration

Godmorgen, kære læsere - og glædelig weekend!

Skal I lave noget spændende denne weekend? Min skal mest af alt bestå af afslapning og kvalitetstid med min lille familie herhjemme. Det er sådan, jeg foretrækker mine størstedelen af mine weekender.

I tirsdags havde min mor fødselsdag, så det skulle selvfølgelig fejres. Vi spiste morgenmad sammen, hvorefter hun fik sine gaver. Derefter tog vi en tur hjem til min mormor og morfar, hvor vi tog kage med som en lille fejring for min mor.

Selvfølgelig har jeg ingen billeder fra dagen, da jeg stadigvæk er enormt dårlig til at huske det i øjeblikket. Derfor får I altså billeder, der intet har med dagen at gøre, men skaber lidt stemning til indlægget.

Senere skulle vi i vores lille lokale biograf her i Haslev. Den er simpelthen så hyggelig! Der er kun én sal, så der er ikke det største udvalg på en dag og for det meste kører hver film kun én gang om dagen, men man finder altid ud af det. Jeg elsker, at de bevarer den og vil enhver tid foretrække den fremfor andre stor biografer!

Vi var inde at se ‘Før frosten’, som egentlig var ret god, men også ret barsk, hvilket uden tvivl var hensigten. Det var også den eneste rigtige måde at fortælle historien på. Den var lidt stillestående, hele måden den var filmet på, men i det store hele ret god. Den kan godt anbefales.

Vi sluttede dagen af med en hjemmelavet lagkage ved bordet sammen med Daniel, hvor vi alle tre nød kagen og hinandens selskab. Det var en dejlig dag! Det ved jeg, - vigtigst af alt - at min mor også syntes.

Udover det har det var en almindelig hverdagsuge, som egentlig har været rolig og god.

Hav en dejlig lørdag, mine kære.

Kram,

Emilia

Synes godt om

Kommentarer