A lovely trip to Krakow

Kære læsere.

Så er jeg snart hjemme igen efter en helt vidunderlig tur til Kraków. Jeg var lidt nervøs over at skulle af sted, da jeg ikke er særlig vant til at rejse og har det aller bedst hjemme. Men det har været den skønneste og hyggeligste tur!

Jeg havde kun min telefon med som kamera, da jeg ikke helt turde tage mit elskede Olympus kamera med, så derfor er billederne af en lidt anden kvalitet.


Vi har gået en masse og set mange forskellige ting. Jeg har drukket milkshakes til næsten ingen penge, spist massere af chokolade og prøvet forskelligt lækker mad.

Det er så spændende at komme til andre lande, opleve deres kultur og bare se noget andet, end man er vant til. Vi har været på to rundvisninger rundt i byen og fået en masse historier. Det var simpelthen så spændende! Der stod tourguides klar på den store plads i den gamle, der var klar til at vise os rundt. Det er i princippet gratis, men de lever af vores drikkepenge. Jeg kan fortælle jer at efter en rundvisning med den tourguide, vi havde, vil man ikke have et problem med at betale lidt!

Han var så dygtig til at fortælle, og man kedet sig ikke ét eneste sekund. Man kunne virkelig se for sig, hvordan det hele havde været engang, og hvordan tingene var foregået. Det skal man uden tvivl byde sig selv at opleve, hvis man skal til Kraków.

Mit shoppingbehov blev i dén grad opfyldt - meget mere end jeg havde forventet. Jeg havde da forventet at skulle shoppe en del, selvfølgelig da, men måske ikke helt så meget... Det var svært at begrænse sig, haha.

Jeg elsker at komme ind i fysiske butikker, og mange af dem jeg plejer at shoppe hos, har jeg kun adgang til over nettet, da de ikke eksisterer i Danmark. Så kan I vel nok forestille jer, hvor ivrig jeg var, da jeg havde adgang til flere af de butikker!

Vi måtte også gå et godt stykke for at komme til det shoppingcenter, der havde dem alle samlet, men vi klarede den, og vi fik alt ud af turen - i alt fald for mit vedkommende.

Jeg kommer virkelig til at tænke tilbage på denne tur længe - og uden tvivl med et kæmpe smil på læben! Den har virkelig været langt over forventning, og jeg kunne ikke forestille mig den være meget bedre!

Nu sidder vi flyveren på vej hjem. Jeg er så klar til at komme hjem til lille Haslev og mine dyr. Åh, hvor har jeg savnet min lille fjerbold og pelsbold!

Jeg håber, I har haft en lige så skøn uge, mine kære.

Nu er det weekend, må det blive en helt fantastik én for jer alle!

Efterårskram og massere af smil,

Emilia

Synes godt om

Kommentarer

Rasmus Kruse Vibum,
Krakow er bare alletiders by, utrolig flot. Jeg jar selv været der februar 16, i en uge på studietur med Grennessminde. Det bedste sted, hvor der var billigt og godt mad var den otte kantet bygning i det jødiske område. Der var små lure hele vejen rund hvor man kunne købe lange flyte, havde speciel navn... Til ingen penge
rasmusblogger.bloggersdelight.dk
Rasmus Kruse Vibum
IP: 82.99.3.229