Another year older

Godmorgen, kære læsere.

Her har været stille i nogle dage efterhånden, men jeg har på den ene side haft mere at se til end jeg nok kunne overskue, og samtidig har jeg bare været ekstremt udmattet.

Det har bare været så dejligt, at Daniel har haft ferie, og vi bare har kunne tage én dag af gangen. Jeg planlægger normalt flere dage frem, da det på en eller anden måde er med til at give mig mere ro, men i ferien hér, har jeg ikke gjort det i lige så slem grad - kun en smule.

Efter nytårsaften har vi bare slappet af og i dén grad holdt ferie. Der har ikke været noget, vi skulle nå; ikke noget, der ikke kunne vente til vi havde overskud.

Nytårsaften var det hyggeligste! Vi havde den bedste aften først med god mad og hinandens selskab, og senere kom min veninde og hendes kæreste, så vi kunne skåle og ønske hinanden et godt nytår. Vi gik alle først i seng ved 5 tiden, hvilket jeg overhovedet ikke er vant til længere! Jeg har normalt slet ikke energi til at holde mig vågen så længe, men vi hyggede os så meget, at tiden bare forsvandt.

Jeg lyder så gammel, når jeg siger at jeg ikke længere er vant til at gå så sent i seng, men jeg fylder altså bare 23 i dag, haha. Jeg føler dog efterhånden også, at tiden går for hurtigt, og jeg bliver ældre end jeg føler mig. Det med alder synes jeg kan være svært at forene sig med.

Jeg er begyndt at synes, det er svært at blive ældre. Jo ældre jeg er blevet, jo mere er det gået op for mig, at jeg kun bliver ældre. Det er svært, når jeg ikke er det sted i mit liv, jeg havde håbet på. På en del punkter er jeg lige præcis, hvor jeg gerne vil være; jeg bor sammen med min dejlige kæreste i vores hyggelige lejlighed med vores to dejlige dyr - på det plan kunne jeg ikke ønsker mig mere! Men for mig som person i hverdagen, håber jeg stadig på snart at finde en plads, der er min.

Jeg har det MEGET bedre end sidste år, og det hjælper i dén grad på det at blive et år ældre. På en måde er jeg mere forenet med mig selv. Det er blevet lettere at se de gode ting ved mig selv, og hvor meget jeg har rykket mig på alle mulige måder det sidste halve år. Det gør faktisk lidt, at jeg føler 23 ikke lyder så ‘gammelt’, som 22 gjorde for mig sidste år.

Jeg håber, at det fortsætter i så positiv en retning, for så kan jeg da næsten glæde mig til at fylde 24!

Forresten, hvad synes I om denne fine bluse, jeg viser frem på billederne? Jeg er helt vild med den! Farven og stoffet komplimenterer hinanden så fint! Hvis I er lige så vilde med den eller nysgerrige på, hvad der ellers er at finde derfra, kan I klikke ind på NA-KD.com

 

Jeg vil tage ud at nyde dagen lidt og glæde mig til lagkage i aften, som Daniel har lovet at lave mig.

Må I have en helt fantastisk tirsdag, mine kære.

Luftkys,

Emilia

 

 

Indlægget indeholder affiliate.

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229