Slow down and enjoy life

Be your own kind of beautiful ~ and embrace it


Glædelig torsdag, mine kære. 

Det er helt fantastisk, som sommevejret bare fortsætter. Lidt regn ville alligevel nok være på sin plads nu, men ellers klager jeg bestemt ikke over en så vild og fantastisk sommer. 

Denne sommer har jeg også fået shoppet en masse sommertøj, hvilket jeg plejer at være ret dårlig til at få gjort i tide, og så ender det altid med, jeg render rundt i det samme. Heldigvis ikke denne sommer, hvor vejret nærmest også kun er til sommertøj! 

Når jeg har shoppet nyt tøj, som jeg er blevet helt forelsket i (!), så laver jeg ofte den “fejl” at gå i det hele tiden. Jeg føler mig næsten kun fin i det nye sæt tøj. Det er lidt dumt, da jeg så risikere at blive hurtigt træt af det, og det er bare vildt ærgerligt. 

Jeg er begyndt at prioritere shopping af tøj meget højere på det seneste, da det gør mig glad, og det er så dejligt at have en masse forskelligt at vælge imellem, som man stadigvæk føler sig fin og “fornyet” i. 

Det har faktisk været rart at få skiftet en del ud i tøjet, da jeg også har en tendens til at forbinde ældre tøj med et yngre jeg, som havde en anden stil, var et andet sted i sit liv og måske også bare var en lidt anden. Det er også helt normalt, går jeg udfra. Vi forandrer os alle sammen med tiden, erfaringer og oplevelser.

Vi vil altid have forskellige perioder, få en ny tøjstil, opdage noget nyt og få nye interesser. Noget bliver hængende, andet passerer. Sådan skal det også være, det er kedeligt, hvis det hele forbliver ens, og det tror jeg heller ikke er muligt. 

Vi udvikler os hele tiden; bliver klogere mere erfarne og meget mere. Det er en del af os som mennesker, og det at vi også er forskellige burde imødekommes med en stor positivitet i stedet for, at vi fokuserer på at vi ikke føler os gode nok eller smukke nok. 

Jeg skal selv blive bedre til at elske mig selv, som jeg er. Det er blevet nemmere, og jeg er ikke helt dårlig til det mere, men det kan godt blive bedre. Det er desværre en svaghed, mange af os nok har. Det er bare ærgerligt, for vi kan ikke ændre på, hvem vi er. Vi kan gøre det, der gør os glade og sørge for, vi har det godt. 

Derfor synes jeg, det er dejligt at shoppe nyt tøj; så ser jeg en ny version af mig selv og bliver mindet om, at jeg faktisk ser ret godt ud. 

Udseende er selvfølglig på ingen måde alt(!) men hvis det er noget, der gør én glad at gøre noget ved, synes jeg bestemt man skal gøre det. Jeg har altid være glad for at gøre lidt ud af mig selv, men med tiden er det heldigvis blevet for mig selv og ikke for andre. 

Det skal man huske at minde sig selv om. Man skal ikke bruge tid på sit udseende for at føle sig god nok. Det skal være, fordi man gør det for sig selv.

Luftkys og solskinskram,

Emilia 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Læs også

Slow down and enjoy life