Beauty - et glædeligt gensyn

Glædelig tirsdag, kære læsere.

Jeg kan huske, da jeg for alvor begyndte at gå op i, hvad det egentlig var, jeg kom på min hud. Det var en dag, jeg var hos frisøren, nogle måneder inden min konfirmation(så jeg har været omkring 14-15 år), hvor hun fortæller mig, at den makeup jeg brugte på min hud ikke så ud til at være god for mig. Den gav ikke huden luft, og egentlig lå det nok heller ikke så pænt(det sagde hun dog ikke). For mig havde makeup bare været en ting, der skulle på, fordi jeg døjede med uren hud og altid havde lyst til at gemme den væk. Det var et ekstremt følsomt emne for mig, da jeg samtidig også var flov over at føle et behov for at gemme mig væk og ikke følte, at jeg kunne gå ud uden noget på min hud til at dække urenhederne.

Frisøren var virkelig sød og fortalte mig om det her mærke, som hun selv brugte og elskede; Jane Iredale. Det har lige siden været mit absolut yndlingsmærke! Det er et mærke, hvis makeup, jeg aldrig føler mig utryg ved at komme på huden. Det er naturligt, giver huden luft og får den til at stråle!

Det tog mig faktisk nogle år at finde frem til den farve, der matchede min hudtone bedst af deres pudder. Trods dét har jeg været kæmpe fan af, hvad den gjorde for min hud og hvor pæn og sund den altid så ud med denne pudder på huden. Det kan virkelig også være svært at finde rundt i, og det krævede for mig at komme ind hos en fysisk butik/klinik for at blive guidet lidt. Jeg var overrasket over, hvilken farve hun mente passede til min hud, og jeg følte virkelig, at min hud pludseligt så meget mørk ud! Men jeg havde også været vant til at bruge en alt for lys pudder til min hud. Det var bare lettere at gøre noget ved en lidt for lys hud end for mørk - hvilket der helt sikkert også er noget om! Men det så bare ikke altid særlig sundt ud. Jeg er faktisk engang blevet spurgt, om jeg var syg, da jeg så helt bleg ud, hvilket var pudderens skyld. Dét ønsker man ikke!

Jeg har pudderen i farven ‘Golden Glow’.


Makeup skal ikke bare være en ting, man gør for at ændre på sig selv, det skal fremhæve det smukke ved ens ansigt(efter min mening i hvert fald), og gør det ikke noget godt, så kan det vel være lige meget med makeup overhovedet. Synes I ikke? Så fortrækker jeg i hvert fald at undgå det helt.

En anden favorit af samme mærke er uden tvivl denne fine Lip and cheek stain! Som navnet så fint fortæller, så er den skabt til at give både læber og kinder farve. Faktisk har jeg ikke rigtig fået prøvet den på kinderne endnu på trods af min begejstring for creme blushes, men på læberne er den så fin; giver fugt og farve! Og så plejer den også huden og læberne samtidig - what’s not to like?!


Den indeholder udelukkende naturlige ingredienser, der fremhæver ens naturlige farve, og derfor føler jeg, at den passer perfekt til alle makeup looks.

Jeg har den i farven ‘Forever Peach’.

Det er to favoritter, som jeg har haft igennem en del år, men for noget tid siden løb tør for og ikke lige fik købt nyt af. Det gjorde, at jeg på mærkelig vis glemte lidt, hvad jeg ikke kunne leve uden iblandt min makeup. Derfor er det et glædeligt gensyn med disse to skønheder!


De kan både findes på Jane Iredales egen side her og her.

Eller I kan gøre, som jeg denne gang har gjort; melde jer til hos Klubklub.dk(første måned er gratis) og få produkterne til en virkelig god pris! Find produkterne hos dem her.


Hav en vidunderlig tirsdag!


Kram,

Emilia

Synes godt om

Kommentarer

IP: 82.99.3.229