Beige Layers

Kære læsere.

Jeg er lidt sent på den i dag og bagud i forhold til min blogger-plan, så I får en lidt kortere, men ikke mindre vigtig, hilsen fra mig, indtil jeg senere får lavet videre på et mere planlagt indlæg, som enten kommer ud senere i dag eller i morgen.
Dette indlæg er dog også planlagt, men jeg har været lidt i underskud på tid, så det bliver desværre skrevet i lidt større fart, end mit ønske var. Men som sagt har det stadig været i planen for indlægsudgivelse, og det har faktisk været i en del dage.

Det er endnu et outfit-indlæg - hvilket jeg virkelig ikke håber, I er ved at være trætte af! Jeg er selv blevet ret glad for de her indlæg, og jeg elsker at gå i dybden med noget, som jeg finder så interessant. Selvom det mest bare er mine tanker bag et outfit, og det måske ikke ligefrem er lærerigt, så håber jeg, at I kan mærke min entusiasme og begejstring bag teksten og måske kan sætte Jer ind i mine tanker omkring det.

Når noget bliver skåret ud og beskrevet stykke for stykke, kan det til tider, for mig, give et andet syn på det, der er fokus på. Tøj kan godt give en følelse af en anden tid, et bestemt minde, en person man engang var osv., og derfor kan det også være svært at se det på en ny måde, der gør at man igen kan give det en chance og måske sætte det sammen på ny. Derfor elsker jeg at sætte ord på mine tanker bag et outfit!

Her har jeg leget lidt med et outfit på lag. Det er jo virkelig en trend, der skinner igennem for tiden, og det forstår jeg virkelig godt! Da jeg selv lige har skulle have råd til de der lækre strikveste, som I har set min kærlighed til i et tidligere indlæg, så har jeg leget lidt med, hvad jeg har. Vesten på billederne her er endnu et genbrugsfund, og det samme er skjorten - ja, faktsik hele outfittet! Så bukserne også. Vesten og skjorten er købt for et par år siden, som jeg altid finder lidt frem fra gemmerne, når der i en tid har været lidt andet tøj, der har fået opmærksomhed, og så forstår jeg slet ikke, at jeg har tilladt mig selv at gemme det væk så længe! Det er det fineste, og nu får det virkelig lov til at komme til sin ret, når det også kan sættes sammen!

Jeg håber, I kan finde lidt inspiration til jeres kommende outfits, skønheder!


Nu må jeg ud af døren. I hører fra mig!


Kram,
Emilia

Synes godt om

Kommentarer

IP: 82.99.3.229