Boliginspo - Farver til badeværelset

Glædelig tirsdag, kære læsere.


Skrevet i søndags;

Hvor er det skønt, at vejret langt om længe igen har indset, at det faktisk er sommer og lader solens stråler skinne ned på os! Jeg har ventet i, hvad der føles som evigheder på noget, der minder om et sommervejr.

Specielt nu, hvor vi har en altan, har jeg virkelig mulighed for at nyde sommeren uden nødvendigvis at skulle forberede mig på en tur ud i folkemængden(hvilket dog bestemt også er hyggeligt!), så jeg føler virkelig, at jeg får noget ud af det, når det gode vejr er her.

Nu;

Vi falder mere og mere på plads her i lejligheden; får indrettet os bedre og får sat vores præg her. Det er så vigtigt for mig, at min stil og personlighed kan ses i de rammer, jeg har omkring mig, og da jeg bliver ekstremt positivt påvirket af farver, er det virkelig vigtigt, at hvert rum indeholder farver på den ene eller anden måde. Jeg kan sagtens forestille mig, at hvis vi en dag får råd til at købe vores eget sted, hvor man kan udfolde sig, som man vil, så skal der farver på nogle af væggene(hvis Anders dog er med på den, haha).


Jeg vil egentlig vise Jer, hvor lidt der egentlig skal til for at pifte et rum op ved bare at tilføre lidt farver til det. Selv et badeværelse kan have så stor indflydelse på, hvordan man har det, da det jo også er et sted, man gerne vil føle sig godt tilpas og kan slappe af. Sådan har jeg det i hvert fald, når jeg skal i bad(og andre ting), at det er vigtigt, at jeg føler en ro, når jeg træder ind. På en eller anden måde har jeg en idé om, at der godt må være en eksotisk vibe på et badeværelse - nok fordi det er det, du sted man går hen, når kroppen skal under vand. Derudover må der gerne være en spa vibe også, så man får lidt fra begge af de bedste verdener.

Jeg har nogle få detaljer, jeg gerne vil have ændret på - en anden sæbedispenser, toiletspand og sikkert nogle andre ting også, som jeg bare ikke lige kan se endnu. Det er også begrænset, hvad jeg kan gøre i en lejet lejlighed, men dér, hvor jeg kan, gør jeg det til mit/vores og gør det farverigt. Toiletspanden vil jeg gerne have i en blå/turkis/grøn farve som de andre ting. Sæbedispenseren er købt, men ikke kommet frem endnu; den kommer til at være sandfarvet med detaljer i guld. Jeg er efterhånden ret godt tilfreds med vores badeværelse. Hvad synes I?

Badeforhæng, håndklæde og bademåtte er købt i Jysk.




Må I få en helt vidunderlig tirsdag!

Kram,
Emilia

Synes godt om

Kommentarer

rejseguideafguld
rejseguideafguld,
Mega inspirerende billeder og badeværelse! Der er mega ferie-vibes over det 😃
nouw.com/rejseguideafguld
emiliaeline
emiliaeline,
Det glæder mig virkelig at høre! Så har jeg gjort noget rigtigt 😄🌻
nouw.com/emiliaeline
Ida@bga.se
,
Hi! Hope everything's okay with you.
I would like to get in touch with you regarding a collaboration.
If it sounds interesting, email to ida@bga.se and I’ll tell you more.
Have a great day! / Ida, BGA
Ida@bga.se
IP: 82.99.3.229