Citroncheesecake

Denne her kage er blevet ret populær hjemme hos mig. Jeg elsker den markante smag, cheesecake har, og det gør det bare ekstra lækkert med smagen af citron. Jeg håber, I vil blive lige så vilde med den, som vi er herhjemme! Her har I opskriften:

Opskrift:

Bund: 350 g. digestive kiks 0,5 dl. sukker 1 tsk. kanel 75 g. smeltet smør

Top: 2 æg 1 dl. sukker Saft fra citron(jeg bruger selv bare citronsaft fra flaske) 1,5 dl. piskefløde 400 g. hytteost 0,5 dl. hvedemel Kiksene skal knuses, til det er helt fine, små krummer. Derefter blander du resten til bunden i og lægger i kageformen, hvor du trykker det godt ned, så bunden bliver helt flad. Bland alle ingredienser til toppen sammen og pisk det. Hæld det ovenpå kiksebunden. Tænd ovnen på 175 grader og sæt den på almindelig ovn. Sæt kagen i midten af ovnen, den skal have ca. 1 time. Når den er færdig skal den køle af i 1 time ca., hvorefter den skal i køleskabet. Lad den stå, til den er helt kold og fast.

Synes godt om

Kommentarer

IP: 82.99.3.229