Vintage Inspiration

Det med at blive glad og tilfreds med sig selv

Hej med jer, kære mennesker.
Jeg har tænkt meget på, hvordan jeg kan få gjort mine indlæg her på bloggen mere regelmæssige og det hele mere stabilt, for jeg tror vist, de fleste vil være enige med mig i, at der går for lang tid imellem et nyt indlæg, og hvad sjovt er der så ved at følge med.
Problemet er, at jeg tænker alt for meget over, hvad andre vil tænke og sige, og hvad der kan blive brugt personligt mod mig. Men jeg har valgt at starte det her, og så må jeg tage det med, der kommer, for jeg har bestemt ikke lyst til at stoppe. Jeg vil så gerne befri mig selv her og turde dele ud af mit liv; lade det blive en naturlig ting at dele alt muligt fra hverdagen og mine tanker om alverdens ting og sager.
Jeg er meget perfektionstisk, og jeg føler sjældent, at det jeg gør er godt nok. Jeg bruger alt for meget tid på, hvad andre tænker om mig og vil helst gerne gøre alle glade i stedet for bare at acceptere, at det kan man ikke altid – det vigtigste er, man selv er glad og tilfreds.
Bloggen her er egentlig en perfekt måde at lære mig selv at blive glad for det, jeg gør og så må både det negative og positive komme, som det vil. Der vil altid være delte meninger om, hvad man gør og siger, man skal bare lære at sortere, for det negative kan man ikke bruge til særlig meget.
Det vil være en løgn at sige, at jeg ikke stadigvæk vil frygte onde kommentare og blive lidt ramt, hvis de dukker op. Det kræver nok en del træning at kunne lukke af for det, men det vigtigste er, at det ikke stopper mig.
Det her er jo min blog, min verden og jeg gør jo bare det, jeg føler er rigtigt her – jeg tvinger ingen til at læse med 🙂 Så nu vil jeg gøre mit bedste for at turde stole på det, jeg gør og få skrevet mere herinde – for jeg kan godt lide det!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Læs også

Vintage Inspiration