Fine detaljer

Efterårshygge

Godmorgen, kære læsere.

Jeg synes, det er på tide med lidt efterårsvibes her på siden. Når først efteråret er kommet, synes jeg faktisk det er vildt hyggeligt!

Der er så mange, der er begyndt at lægge billeder ud på Instagram med den der hyggefølelse, der kommer med efteråret, og det smitter virkelig. Derfor synes jeg også, at I skal smittes lidt herinde.

Jeg føler mig sent på den, når jeg først nu vil lave et efterårsindlæg, men da jeg har så meget at se til for tiden, får jeg opdateret Instagram noget oftere end bloggen – desværre! På Instagram er jeg derfor lidt mere med på efterårstilen, end jeg har været her. Hvis I har lyst, kan I følge med ved at søge på mit navn @emiliaeline.

Hvis der er noget jeg elsker ekstra meget ved efteråret, så er det alle de smukke farver og lys, der hører med; de orange og røde blade, græskar i deres fine orange farver – og den varme hyggebelysning, der ofte bliver pyntet med i den mørkere tid!

Jeg er vild med lyskæder, stearinlys – både ægte og LED – der skaber en stemning, der gør verden omkring én ligegyldig, så længe man befinder sig i sin lille hule af hygge. Det er en helt magisk og beroligende stemning. Dertil elsker jeg at forkæle mig selv med en kop varm kakao med flødeskum overdrysset med kanel – dét er altså efterårshygge!

Der skal alligevel ikke meget til at skabe den ønskede stemning i sit hjem; små detaljer kan betyde så meget! Mange ting kan endda findes i genbrugen til ingen penge. Min lille planteseng(som nok oprindeligt har været en dukkeseng) er fundet i en genbrug, og jeg synes, den passer perfekt ind i mit hjem og gør det ekstra meget til min stil! Samme sted fandt jeg den lille, sorte figur på min bogreol; den er så speciel – og jeg er vild med det!

Jo mere jeg får gjort lejligheden til min, jo mere kan jeg nyde de små detaljer af lys, varme og hygge; tilføje små græskar, tænde duftlys, danse rundt i tykke sokker og striktrøjer – imens jeg nyder en kop varm kakao eller kaffe!

Kulden er jeg aldrig god til at håndtere, men alligevel er jeg vild med, at det nu er tid til lækre striktrøjer og tykke, bløde sokker! Man må finde lyset i mørket, og det har jeg bestemt fundet i efteråret! Kan I mærke det?

 

Må I få en helt fantastisk dag!

 

Varme efterårskram,

Emilia

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Læs også

Fine detaljer