Efterårsmakeup-Look

Kære læsere.

Som jeg har fortalt, så bliver det en måned med lidt af et tema. Og jeg ved godt, at der er mere end én måned med efterår, men så har vi da for alvor fået skudt efteråret i gang og måske blevet klogere på, hvordan vi rigtig hygger og forkæler os selv.

Jeg er på ingen måde ekspert indenfor makeup, og har ingen uddannelse indefor dette, men det er noget, jeg altid har gået meget op i og elsket at bruge tid på. Det er så hyggeligt, og interessant, at kunne eksperimentere med noget, der både kan skabe et specielt look, men også den måde man kan lege med farver og effekter på. Jeg er bestemt fortaler for, at man ikke skal føle, at makeup er til for at ændre ens udseende eller skal afgøre, om man er god nok. Det er man - med eller uden makeup! Det er altid noget, jeg føler, jeg skal sige, når jeg laver et indlæg om makeup, og måske er det ikke nødvendigt, men det er for mig så vigtigt at undgå at sende de forkerte signaler omkring mine interesser og passioner, som jeg faktisk bare ønsker skal føre til noget positivt.

Det er også noget, jeg lægger så meget vægt på at understrege, da jeg selv har haft perioder, hvor jeg har følt, at makeuppen afgjorde, om jeg kunne tillade mig at gå udenfor en dør, eller om folk nu syntes jeg var pæn og god nok. Men sådan hænger virkeligheden bare ikke sammen, og derfor må det bare ikke komme dertil, hvor det er derfor, man bruger makeup. Vi er nok mange, der kender til behovet for at dække urenhederne, der til tider dukker op i vores ansigt, hvilket jeg altså - indrømmet - selv gør ofte, når jeg rammes af det. Det skal man også have lov til at gøre, hvis det er det, man har det bedst med, men det skal være for én selv og ikke for andre. Jeg bryder mig heller ikke om, at folk skal se mine urenheder, og det er jo til dels også derfor, jeg dækker dem, men det er samtidig også, fordi at jeg så mærker i mig selv, at sådan har jeg det bedst. Giver det mening? Det håber jeg virkelig!

Nu lod jeg mig også rive lidt med af al det "klogesnak", hvilket ikke er formålet med indlægget her, men at det skal være et hyggeligt makeup/inspirationsindlæg(kan man sige det?) med et forslag til, hvad en efterårsmakeup kunne være. Jeg håber ikke, jeg har tabt jer helt, og I stadig er med mig! Så her kommer det:

Ansigt:

  • Ansigtscremen, som kommer på før makeuppen, er 'Anti-Rødme Creme' fra Ecooking.
  • Som primer bruger jeg The Body Shops 'Wonderblur Youth Skin Smoother', som jeg desværre ikke kan finde på deres side længere. Måske man kan spørge i butikken, eller skrive over nettet til dem, efter et alternativ.
  • Så dækker jeg mine urenheder med Kryolan’s ‘Dermacolor Camouflage Creme Palette’.
  • Derefter påfører jeg Jane Iredales 'PurePressed Base' pudder i farven Golden Glow.
  • Så kommer H&Ms 'Pure Radiance Powder Blusher' på i farven Coral.
  • Som ekstra glød får kindbenene og panden, ved hårgrænsen, et strejf af Nilens Jord 'Bronzing Powder' i farvenummer 502.
    Bryn og øjne:
  • Til brynene bruger jeg lige nu 'Eyebrow Gel - Just Browsing' i farven Chapter 3, som er den mørkeste farve, fra mærket The Makeup Library, som kan findes i Normal.
  • Til øjnene starter jeg med en base, hvor jeg bruger Gosh' 'Waterproof Eye Shadow Base'.
  • Derefter bruger jeg igen Nilens Jord 'Bronzing Powder' som øjenskygge, og den blender jeg faktisk bare ud, til jeg synes den ligger pænt og naturligt.
  • Så laver jeg en lille winged liner med 'Soft Kajal Eye Pencil' fra H&M. Kan desværre ikke finde den i sort på deres side, men man kan helt sikkert finde den i deres fysiske butikker.
  • Sidste step på øjnene er mascaraen fra Gosh; deres 'Catchy Eyes Mascara - Waterproof'.
    Læber:
  • Først markerer jeg læbekanten med Gosh''Velvet Touch Lipliner - Waterproof' i farven Simply Red.
Så slutter jeg af med KVD's 'Everlasting Liquid Lipstick' i farven Lolita II.

har I fået alle steps med til, hvordan jeg får sat mit makeuplook sammen. Der kan hurtigt komme et opdateret look, og dette er jeg jo ikke efterårmakeup-looket, men et bud på hvordan det kan være. Det jo det, der er så spændende med makeup - der er så mange måder at bruge det på!

Håber I fandt indlægget brugbart og måske kan bruge et par af mine steps på vejen mod et fint makeup-look.

Må I have en vidunderlig onsdag, skønheder!

Kram,
Emilia

Synes godt om

Kommentarer

IP: 82.99.3.229