En ternet skønhed

Kære læsere.

Jeg overvejer virkelig, om jeg skal begynde at lave overskrifter til indlæggene på engelsk; ord og formuleringer lyder bare så meget bedre! Faktisk har jeg også en plan/idé om på et tidspunkt at oversætte mine tekster til engelsk, så det både kan læses på dansk og engelsk, men det er selvfølgelig lidt mere tidskrævende, så det er noget, jeg lige skal overveje og forberede mig på. Men på et tidspunkt - forhåbentlig!

Vejret her i september har jo været over al forventning! Det er skønt, jeg klager ikke, men det har også forvirret mig lidt. Er det koldt eller varmt i dag? Skal jeg pakke mig godt ind, eller får jeg et hedeslag med både lange bukser og en jakke?

Det er ikke nemt at finde på noget midt imellem, og jeg er godt nok kommet af sted et par gange pakket lidt for godt ind i varmt tøj - men man ved jo aldrig! Og fryse vil jeg i hvert fald ikke.

Derudover er der jo fashion-delen, som bare er en daglig passion. Jeg er vild med at følge årstiden i forhold til outfits, og det har ikke været helt nemt her i september - men jeg klager stadig ikke!

Tern er en kæmpe favorit hos mig - specielt i efteråret og julen! Det er så hyggeligt et mønster og skaber en varme og hyggefølelse. Noget jeg også godt kan lide ved det er, at det har en retrovibe over sig, som sender mig lidt tilbage til 90’erne. Generelt er jeg vild med tøj, der har en retrovibe over sig, det kan bare noget - meget af det i hvert fald!

Den ternede skønhed på billederne her er fra Boii Studios ligesom den brune morgenkåbe, jeg viste jer for et par indlæg siden. Jeg har gået med nederdelen næsten hver dag, siden jeg købte den. Den så dejlig i stoffet og bare alt for fin!

Hvad synes I?


Må I have en skøn aften!


Kram,

Emilia


Synes godt om

Kommentarer