Sommer Accessories

En ubehagelig oplevelse

Godmorgen, kære læsere.

Jeg har på ingen måde haft overskud til fokus på bloggen de seneste dage, og jeg har også været i tvivl, om jeg ville dele grunden med jer, når jeg blev klar igen. Det er jeg kommet frem til, at jeg gerne vil, da jeg jo deler en stor del af mit liv med jer herinde – selvom jeg ikke er forpligtet til at dele mere eller mindre – og jeg ved ikke lige, hvordan jeg skal opføre mig som ingenting, når jeg føler mig ret så påvirket.

I fredags var Daniel og jeg i Lidl for at handle til grillaften, som vi skulle holde for Daniels far, lillebror og moster om lørdagen. Det sidste jeg husker er, at det begyndte at sortne for mine øjne, og da jeg vågner igen, ligger jeg på en båre på vej ind i ambulance. Jeg husker intet derimellem; får at vide, at jeg er faldet om på gulvet, gået i kramper med fråde om munden og til sidst er blevet helt lilla i hovedet. Daniel måtte næsten brække min kæbe op for at give mig luft.

Da jeg troede mit forhold til Daniel ikke kunne blive tættere, var det netop, hvad det blev. Han reagerede så hurtigt, og jeg vil for evigt være taknemmelig for, at det var lige præcis ham, der var hos mig. Dagene efter har han været så beskyttende, og jeg bliver konstant mindet om, hvor højt jeg elsker ham – og hvor højt elsket jeg føler mig.

Der blev taget en masse prøver og en scanning, og alt så heldigvis fint ud. De mente, at det kunne være den angstmedicin, som jeg får, der kan give mig voldsomt lavt blodsukker, og derfor skal jeg faktisk huske at spise hver fjerde time, men skete det igen, måtte jeg undersøges igen.

Jeg har det som sådan fint, men jeg føler mig meget forvirret, glemmer en del og ved ikke helt, hvordan jeg skal være i mig selv. Måske er det meget normalt, at det tager nogle dage at komme rigtigt over.
Det er også lidt svært for mig at få skrevet et ordentligt indlæg, som jeg er tilfreds med, da jeg stadig har lidt svært ved at samle tankerne, holde fokus og formulere mig, men jeg følte bare, at jeg lige måtte give lyd fra mig.

Forhåbentlig vil jeg de følgende dage allerede være mere klar på at få skrevet igen, taget billeder og nyde tiden herinde. Lige nu er det bare en smule svært, og hvis det tager lidt tid, må I lige bære over med mig.

Kram,
Emilia

 

Følg mig på Instagram ~ emiliaeline

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Læs også

Sommer Accessories