Et lille indblik i lejligheden

Endnu en sandhed om angst

Skrevet i går:

Kære læsere.

Nu sidder jeg i bilen sammen med min mor på vej til et uldmarked i Jylland. Min mor spinder garn, og i denne weekend er der et kæmpe uldmarked med alverdens slags uld(tror jeg) og for at hun ikke skulle køre den lange tur alene, tilbød jeg at tage med, så kunne vi en hyggelig tur ud af det. 

I går bestod af ro, selvforkælelse og mere ro. Det har været en hård uge psykisk, da jeg er startet i praktik. I ved efterhånden en del til min angst, hvis I har læst med i bare lidt tid, men noget jeg ikke nævner så ofte er min sygemelding grundet den. Det er ikke noget, jeg stolt fortæller om, da det ikke er specielt sjovt at fortælle, at ens hverdag ikke fungerer helt optimalt. 

Desværre er ikke alle lige forstående, og det er før blevet set på, som om jeg nasser på samfundet, men kender man mig, vil man vide at det aldrig kunne være min hensigt! 

Jeg har aldrig været en person, der ville udnytte nogen eller noget og går meget op i at være ærlig og oprigtig. Men tingene er bare ikke altid så simple, at det bare er muligt at gå ud at få en uddannelse og et arbejde – tro mig, så havde jeg gjort det! Jeg kan kun sige, at det er en forfærdelig følelse ikke selv at vælge, hvor man står; at man bare er tvunget til at stå i den forfærdelige situation. 

Så efter alt for lang tid siden min sidste praktik, der fik hevet mig langt ned, så er jeg langt om længe i gang. Stille og roligt, men i gang. Tirsdag og torsdag på tre timer – altså i alt seks timer på en uge. 

Nogen vil måske sige, at det ikke er meget, men det er meget for mig. Faktisk har jeg for det meste brug for en dag til at lade op igen efter at være ude dagen før. Det tager så ekstremt hårdt på mig, da mit hovede kører på overarbejde, når jeg skal ud. 

Det er ekstremt psykisk hårdt, og jeg kæmper virkelig. Det er et godt sted, og folk er virkeligt søde! Det er bare ikke nemt at komme i gang – hvilket jeg godt ved ikke kun gælder for os med angst! Det er forståeligt nok hårdt for de fleste. Problemet er bare, at jeg ikke udelukkende er nervøs; jeg føler mig let presset, og pludselig kan min krop reagere både fysisk og psykisk på grund af angsten. I torsdags gik jeg lidt før, da jeg fik hjertebanken, en klump i halsen og begyndte at ryste. Jeg brugte hele gåturen hjem på at berolige mig selv. 

Det gør også, at det nok bliver ekstra hårdt på tirsdag at møde op, men jeg ved også, at jeg nok skal gøre det. De har trods alt tager virkelig godt imod mig og givet mig plads til at være den jeg er. 

Praktikpladsen er en skole med yngre elever. Klasserne stopper ved 6. klasse. Indtil videre ordner jeg bøger på biblioteket, men skal med tiden ordne lidt af hvert som at lave kaffe, oprydning, vande planter osv. Jeg er dog taknemmelig for at kunne passe bøgerne indtil videre, da det uden tvivl er rart at holde mig til ét sted, hvor jeg føler mig nogenlunde tilpas, imens jeg falder til. 

Det her indlæg er ekstremt grænseoverskridende, så jeg håber I vil tage godt imod det. 

Må I have en fortsat vidunderlig søndag!

Kram, 

Emilia

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Læs også

Et lille indblik i lejligheden