It feels like spring

Everyday is a new beginning


Godformiddag, kære læsere.
Vejret er blæsende, koldt og vådt i dag, og det passer ret godt til mit humør. Øv, for en start på et indlæg!

Min angst fylder bare meget i dag. Det er en typisk reaktion, hvis jeg har skulle noget, der var ret grænseoverskridende. Det skal på en eller anden måde lige bearbejdes, og det er helt okay. Jeg vil gøre så meget godt for mig selv i dag som muligt, så jeg forhåbentlig kan få det lidt bedre i løbet af dagen.

Vi havde også lige en rigtig øv-episode herhjemme i går, hvor Loui fik tisset i sengen, så topmadras og det hele skal vaskes! Det er okay, sådan er det at have dyr, men engang imellem føles det hele bare så kaotisk – selvom jeg ikke vil undvære det for noget i verden!

I går var også bare en dag, hvor ulykkerne ikke kom alene! Kender I ikke de dage, hvor alt bare går skævt? Jeg havde ellers en begivenhedsrig aften, da jeg var til bloggeraften/event for at få en masse gode tips og tricks, hvilket jeg er så glad for at jeg deltog i! Jeg gik derfra med en masse ny viden, som jeg ikke bare selv havde fundet frem til, så det var klart højdepunktet på i går.
Jeg håber virkelig, jeg vil fortsætte med at udvikle mig med al den nye viden, så bloggen kun kan blive bedre!



Så fik I også hørt lidt om en mindre god dag. Men dagen er ny, ung og en helt anden i går! Jeg forventer simpelthen en bedre dag.
Jeg sidder lige nu med en kop kaffe og bare nyder den rolige stemning herhjemme.

Efter turen på Kryb I Ly, hvor alt var lækkert og af høj kvalitet, har jeg haft lyst til at forkæle mig selv lidt ekstra. Jeg er derfor begyndt at købe kaffekapsler til vores maskine fra Nescafé igen. Jeg gjorde det meget i en periode, men det blev simpelthen for dyrt, og så blev jeg også lidt glad for iskaffe(hvilket jeg stadig er!) men det er rart med lidt variation. Latte Macchiato med karamel er klart min favorit!

Jeg har sagt det mange gange før, og jeg siger det gerne igen; det er så vigtigt at forkæle sig selv lidt med noget, der gør én glad. Det kan gøre meget med selv den mindste glæde på en kedelig hverdag. Det er bestemt en vigtig måde at passe på sig selv, og det må man aldrig glemme at gøre!

Hav en vidunderlig tirsdag!

Kram,
Emilia

2 kommentarer

  • Det var så hyggeligt at se dig udenfor skærmen igen! Jeg er også krøbet i ly herhjemme og venter på at mine nybagte rosineboller er klar 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilia Eline

      Det var så hyggeligt!
      Hvor lyder det bare dejligt med hjemmebag, det er også bare lige vejret til det <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Læs også

It feels like spring