Ginger tea

Jeg begyndte at drikke ingefærte, da jeg var syg og blev overrasket over, hvor meget det virkede til at hjælpe. Mit immunforsvar har ikke været det bedste længe nu, og jeg bliver lidt for ofte syg, hvilket kan være virkelig frustrerende og udmattende. Normalt er jeg også lidt længere tid om at komme mig efter sygdom, det tager gerne sin tid, før jeg er helt på toppen igen. Nu har jeg nået at være syg to gange, hvor jeg har drukket ingefærte, og det er altså sandt, når jeg siger, at jeg er kommet mig over forkølelse hurtigere end ellers. Så NU er jeg begyndt at drikke det hver dag. Egentlig er jeg ikke så vild med ingefær, men det er nu ikke så dårligt, når det bliver drukket som te. Jeg håber, det vil hjælpe mig til at holde sygdom lidt mere væk, ligesom det har hjulpet mig, når jeg har været syg. Det har været et ret stort hit med ingefærshots på det seneste, og det er egentlig også ret smart, man lige kan tage sådan et shot, og så har man gjort noget godt for sig selv. Men indtil videre synes jeg, den kop te gør det meget fint for mig.

Det eneste jeg gør er at rive lidt ingefær i en kop med kogende vand, hvorefter jeg tilføjer et par dråber citronsaft. Enkelt og nemt :)

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229