Good things will come

Godaften, kære læsere.
Min dag er langt bedre i dag, end den var i går. Efter morgenturen med Loui satte jeg mig til at spise morgenmad og drikke min morgenkaffe(latte!).
Jeg har ventet på netop denne dag, siden jeg fandt ud af, at Alphabeat genforenes og spiller koncert til efteråret! Her til morgen kom billetterne til salg, og jeg sad, præcis kl. 10, klar til at bestille dem.

De minder mig om mine teenageår(hvor lyder jeg gammel af en 23-årig!) hvor jeg var til koncert med dem og elskede at synge med til deres sange hjemme på værelset. De bringer minder frem; jeg bliver aldrig træt af deres musik! Det giver mig altid en glæde at høre, og synge med på, deres sange.

Jeg er faktisk normalt ikke så god til at tage den slags initiativ og beundrer altid folk, der får sat tid og penge af til den slags oplevelser, da det jo er fantastisk at have med sig. Det er så dejligt at komme ud at opleve noget; få lagt hverdagen lidt til side og bare have det sjovt.

Der er godt nok en del måneder til, men jeg glæder mig allerede helt sindssygt! Jeg er så glad for, at Daniel sagde ja til at tage med uden at tøve. Han vidste, hvor glad jeg ville blive - og så har han heller ikke noget imod at høre dem, hehe!

Det er også virkelig dejligt at have oplevelser, som vi kan glæde os til - og over - sammen. Vi får ikke så ofte tilladt os at bruge den slags penge på oplevelser, så det er skønt når vi lige får taget os sammen og tillader det. Det er så vigtigt at have en masse dejlige oplevelser at tænke tilbage på sammen!

Så dét har klart fået min dag til at blive meget bedre ovenpå i går! Jeg har ikke haft helt let ved at ryste gårsdagens negative energi af mig, men med en uden tvivl fed koncert bestilt og afslapning i sofaen med Grey’s Anatomy og Carte D’or chokoladeis, har dagen kun kunne blive bedre!

Hvordan har jeres dag været?

Kram,
Emilia

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229