Romantic summer dress

It’s not always as perfect as it seems

Glædelig solskinsonsdag, mine kære læsere.

Når jeg kigger min Instagram igennem, kan jeg godt blive urolig for at forgive, at det hele er perfekt, da et billede jo ofte er mere perfekt at se på. Sådan er det jo ikke kun. Jeg føler, mit liv er ret godt for tiden, så selvfølglig er det også, hvad jeg gerne vil vise.

Jeg kan godt lide at skabe en god stemning og energi, og det er noget, jeg elsker ved Instagram! Jeg kommer nemt i godt humør af at se en masse smukke og positive billeder, og jeg bliver vildt inspireret af det. Jeg har det ikke på den måde, som nogle nok har, at det kan have den forkerte virkning på selvværd og følelsen af at være god nok.

Jeg kan godt forstå, at det er sådan for nogen, og det er også derfor, at jeg er bange for at give et indtryk af, at det hele er så perfekt. Jeg synes bare, at det er dejligt at sprede en masse god energi på Instagram og så uddybe mere herinde.

Det er så fedt, hvor meget et billede kan gøre og sige! Et billede kan give mig så meget motivation til, hvad jeg selv vil. Hvis jeg har haft lidt svært ved at komme i gang med dagen, kan et smukt og positivt billede faktisk hjælpe rigtig meget på det for mig.

Jeg bruger Instagram meget på det punkt, og det er bare dejligt, at jeg kan have den verden – næsten – udelukkende til positivitet.

Når det så er sagt, synes jeg også det er hyggeligt at følge folk, der ikke altid kun viser det positive på Instagram og bruger stedet lidt ligesom en blog. Fortæller, hvordan de har det, om dagens udfordringer og hvad der ellers er sket. Det er hyggeligt at have en variation af det hele, og der skal nemlig være plads til begge!

Jeg søger nok mest det positive selv, men det er også, fordi jeg bliver så påvirket af, hvad der foregår omkring mig. Jo mere positivt det er, jo lettere er det for mig at blive mere positiv selv. Men begge dele er jo en del af livet, så det er klart vigtigt at lukke lidt af begge ind! Man skal heller ikke få et urealistisk syn på livet, så kan det netop virke mere uopnåeligt at have et godt liv – selvom man måske i virkeligheden har et godt liv.

Man skal kunne skille det ad, ellers tror jeg ikke det bliver sundt at følge andres liv. Man kan både blive skuffet over, at folk, der virker til at have det perfekte liv, alligevel også har problemer, samtidig med at man føler det er umuligt at få et godt liv, da andres virker så perfekt.
Det kan gå begge veje, og man skal kunne se det midt imellem og huske på, at alt ikke er sort og hvidt.

Det er på en måde bare vigtigt for mig at fortælle, at jeg står inde for det, jeg skriver her på bloggen, og jeg ikke prøver at udgive mig for noget andet på Instagram. Jeg bruger dem bare på to forskellige måder – og alligevel den samme.

Hav en dejlig onsdag, alle sammen!

💋 Emilia

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Læs også

Romantic summer dress