Jule/festmakeup
Jeg kan vise jer lidt af, hvilke mærker jeg går efter derinde. Der ér nemlig ikke frit valg fra alle hylder for mig, da jeg netop kun vælger produkter, der på ingen måde er testet på dyr! Det kan altid være lidt af et cirkus at finde rundt i, men hvis nu jeg viser lidt produkter fra cruelty-free mærker hos Luxplus, så har I lidt at gå efter. Det er nemlig mærker, jeg selv har gode oplevelser med - udover mine holdninger og krav! Det hele skal jo gå op, og man vil ikke gå ned på kvalitet af produkter, hvilket slet ikke er nødvendigt for at holde dyrene udenfor vores interesser.
Al makeuppen er dog ikke fra Luxplus, men jeg linker til alternativer, som jeg uden tvivl selv sukker efter(det må vente, til økonomien kan følge med på trods af gode priser), samtidig med, at jeg fortæller om dem, jeg faktisk bruger. Jeg synes bare, at emnet i dag er en oplagt mulighed for at tippe jer til denne lækre side, som jeg selv har fået meget glæde af.
Jeg bliver altid lidt ekstra inspireret af makeup i vintertiden, og når vi når december, går jeg all-in med røde læber, negle og glimmer på øjnene! Det er virkelig et af mine favorit-looks til vinteren. Jeg er ellers ikke rigtig en glimmerpige på andre tider af året, men når det bliver december, så vågner glimmerpigen i mig. Jeg har lige besluttet mig for, at jeg linker til alt, hvad jeg bruger her, og enten bliver I henvist til den oprindelige side, hvis Ikke det er hos Luxplus, og ellers så selvfølgelig kommer I ind på Luxplus! Om jeg kan finde rundt i det og beslutte mig? Jeg prøver, haha. Bare I kan!