Lørdagsoutfit

Kære læsere.

Så er det blevet lørdag, og den seneste uge er bare løbet fra mig. Jeg har brugt ugen på at genfinde energi og overskud, som jeg har følt mig i underskud af efter nogle ret hårde dage ugen forinden. Det har været tiltrængt og derfor helt umuligt for mig at få skrevet et indlæg.

Flere gange har jeg været gået i gang med et, men bare ikke kommet videre. Hvis ikke det var mit mangel på overskud, så var det siden her, der drillede og gjorde, at det bare ikke kunne lade sig gøre at komme videre med et indlæg - typisk når man endelig kommer i gang! Men det sker jo.

I dag bliver et indlæg med lidt inspirationsbilleder til outfit, hår og makeup. Jeg har prøvet at finde et par looks, der både har haft en efterårsvibe over sig, men samtidig ikke har været for varmt at have på, da det jo har været en ret varm september.

Jeg er vild med det klassiske look, der involverer et krøllet hår, lidt rødlige læber og et oversized, men klassisk outfit. Det er en ret stor favorit!

Skjorten er købt som herreskjorte i en genbrug og er derfor ret oversized, hvilket kun er fedt efter min mening. Dog ser den ikke så stor ud, når den er bundet ved maven.

Farven på skjorten synes jeg virkelig også kan noget her i efteråret. Den cremede, lidt gullige, farve giver mig faktisk en form for efterårsfølelse. Måske fordi den har en nuance, som også kan findes i de små fine græskar, man kan købe til dekoration i hjemmet?


Jeg er vild med de der bland-selv-mini-græskar, hvor man kan samle forskellige slags i forskellige farver og former. Det pynter fint i hjemmet i efteråret!

Ja, den følelse giver skjorten mig faktisk lidt, og det er virkelig hyggeligt!

Bukserne er også et genbrugsfund.


Må I have en skøn lørdag, skønheder!


Kram,

Emilia

Synes godt om

Kommentarer

IP: 82.99.3.229