Make the best of what you have

Mine kære læsere.

Jeg håber, I har en dejlig lørdag.

Jeg ser frem til endnu engang at lukke jer lidt ind i min verden og dele mine tanker og idéer med jer;

Til tider føler jeg ikke helt, at jeg kan følge med i det her bloggerunivers; at jeg mangler en masse remedier og økonomien ikke hænger nok sammen.

Men sådan er det jo ikke. Det kommer selvfølgelig an på, hvilke mål man har sat for sig selv med det, men at være blogger er jo et vidt begreb. Alle gør det forskelligt, og selvom man kan blive inspireret, har man på en eller anden måde stadigvæk sin egen stil.

Jeg har været nervøs over den del, at jeg mest tager billeder de samme steder. Men sandheden er, at min bedste og mest trofaste ven til den her verden er mit Olympus kamera og mit kamerastativ. Det er udelukkende, hvad jeg bruger. Det er ikke så let lige at tage det med udenfor, når jeg bor i lejlighed - specielt heller ikke når den der angst til tider kommer frem. Så kan det godt være lidt udfordrende at stå foran et kamera midt på gaden imellem en masse mennesker.

Men jeg elsker det! Og jeg får det bedste ud af det, jeg har at arbejde med, og jeg hygger mig med det. Det må i sidste ende være det vigtigste.

Jeg elsker at sidde og redigere billederne bagefter og bruge alverdens tid på det. Jeg bliver helt opslugt af det. Det er spændende og hyggeligt at finde ud af, hvad man kan gøre med dem - og hvilket fint resultat man kan få ud af et ellers ret almindeligt billede!

Nu er vi heller ikke de mennesker herhjemme, der har en formue at gøre godt med. Hvilket jeg godt ved, at der er mange, der ikke har, men nu snakker jeg bare på mine egne vegne.

Det synes jeg kan være svært, når jeg så gerne vil inspirere og vise frem, men pengene er brugt eller skal spares på. Så er der ikke så meget nyt at vise frem.

Det er igen bare et eller andet mål og en idé, jeg har til mig selv om, at alt skal være så perfekt, nyt og inspirerende hele tiden! Det kan jeg bare ikke. Men jeg bliver god til at være mere kreativ og åben for idéer i forhold til sammensætning af tøj, hvis jeg selv skal sige det!

Jeg bliver overrasket over, at tøj jeg har haft liggende længe, som jeg stadig elsker, men som måske ikke er lige så spændende mere, faktisk kan få et helt nyt look sammensat med andet tøj, end jeg normalt ville, og måske stylet på en lidt ny måde.

Jeg lærer også mere om mig selv, min egen stil og hvad jeg godt kan lide. Det er så spændende at udfolde mig og og finde ud af mere!

Det er med at få det bedste ud af det, og man kan blive overrasket. Det gør jeg til tider.

Hav en fantastisk weekend!

Xx

Emilia

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229