Merry Christmas!

Glædelig jul, mine kære læsere! Ja, så blev det endelig den 24. december. Hvor er denne måned bare gået alt for stærkt! Det synes jeg generelt, alle måneder gør, men når jeg forbinder december med en måned i min barndom, der varede evigheder, føles det bare lidt mærkeligt og også lidt trist, at måneden så hurtigt er omme. Ikke at jeg ikke elsker juleaften, og aldrig bliver for gammel til jul, men efter juleaften, er det som om at julepynten og alt andet julerelateret ikke er det samme for mig, som det var før den 24. Men så kommer stemningen til den kommende nytårsaften. Det synes jeg nu også er ret hyggeligt; med lysten til at bære en lidt ekstra festlig kjole med glitter og det hele! Og jeg er ellers ikke den der festabe, der tager ud for at have en vild nytårsaften. Næ, Daniel og jeg vil helst være herhjemme sammen med vores dyr og have en rolig aften med god mad, vin og kransekage - og en masse kærlighed! Det er vist sådan, man beskriver vores yndlings måde at fejre nytår på.
Men nytår skal vi nok nå at snakke mere om dagene efter juleaften. Men lad os lige få denne dejlige dag og aften nydt først! Hvad synes I om min fine kjole, som er mit outfit for i aften. Jeg synes, den skriger af jul og er så fin, elegant og anderledes. Den gør mig altså i julestemning. Hvad synes I? Min mor kommer tidligt i dag at henter mig, og så skal vi hjem til min moster og hjælpe med maden. Det skal nok blive en dejlig og rolig aften med godt selskab, god mad og pakkeleg! Må I have den mest vidunderlige juleaften, mine kære! Og endnu engang; rigtig glædelig jul ♥️ De varmeste julekram,

Emilia

Synes godt om

Kommentarer