Min go-to makeup på nuværende tidspunkt

Contains affiliate links

Kære læsere.

Det føles helt mærkeligt, og næsten lidt forkert, i denne tid at skrive om noget så "ligegyldigt" som makeup, men samtidig er jeg også af den holdning, at det er vigtigt at fokusere på de ting, der ikke nødvendigvis er livsvigtige, men bare giver en glæde i hverdagen - bare fordi. Så derfor holder jeg mig til at fylde bloggen med emner, der gør mig glad eller rammer mig som person. Omverdenen skal nok sørge for at sætte massere af ord på dét, der foregår omkring os lige nu, så det vil jeg fortsætte med at lade dem om. Men selvfølgelig tænker jeg på alle, hvor det rammer dem ekstra hårdt og ønsker dem det bedste.

Med de ord vil jeg slutte af ved dét og gå videre til dagens emne herinde;

Noget jeg selv elsker at læse om, eller se videoer af på Youtube, er folks go-to makeup - eller bare deres favorit i øjeblikket. Egentlig er jeg i tvivl om, hvor spændende det er at læse om min, hvis man har fulgt med i længere tid og har læst tidligere indlæg om noget af mit yndlings-makeup, da jeg ofte går tilbage til noget, som jeg længe har brugt. Dog kan jeg godt have holdt en længere pause fra noget bestemt, og derfor har det måske ikke nødvendigvis været en del af et tidligere indlæg. Måske I også bare er nogen, der er nye, som er kommet til, som ikke lige orker at gå tilbage i mine gamle indlæg, og derfor synes det er meget rart med et opdateret indlæg - og for nogen af Jer faktisk et helt nyt!

Om ikke andet kan I se billeder af, hvordan jeg kan lide at bære min makeup. Jeg er nok meget klassisk, og selvom jeg elsker at lægge makeup og afprøve nye looks, så har jeg bare ofte det sikre, som jeg altid ved, at jeg kan gå ud med, med en tilfreds følelse omkring mig selv.

Der er nogen, hvor jeg virkelig synes, at de formår at lægge en smuk, og lidt vildere, makeup, men stadig se "naturlige" og smukke ud. Jeg føler ofte, at min hud ikke tager ordentligt imod for meget makeup, og derfor ser den hurtigt lidt for tør og malet ud.

Egentlig elsker jeg jo at lægge den ekstra makeup engang imellem, men det er bare langt fra altid, at jeg bliver tilfreds. Ofte ender jeg med at fjerne det igen, hvis det er én af de gange, hvor jeg har prøvet at eksperimentere med et lag af ekstra makeup. Jeg er vild med at lægge et lag pudder, til tider også en foundation, men gør jeg for meget ekstra ved det, så begynder min hud ofte på én eller anden måde at afvise det.

Nu er det heller ikke, fordi at jeg er stor fan af, at man skal lægge en for tung makeup, der ændrer éns ansigt helt, men selv når det bliver lagt på en naturlig måde, er det bare sjældent, at jeg føler mig særlig køn eller tilfreds - hvilket jo er meningen med makeup, ikke? Det hjælper ikke noget, hvis man føler sig mindre køn efter et lag makeup. For mig er det vigtigt ikke at skjule noget, men at fremhæve de ting, man finder smukt ved sit ansigt.

Makeup skal være en hyggelig og eksperimenterende oplevelse; det må ikke blive for at gemme sig selv. Det har førhen godt kunne være et stort problem for mig, og det kan det nok til tider i en lille grad stadig være, hvis min hud er inde i en mindre heldig periode, og den slår mere ud end normalt. Dog føler jeg aldrig en trang til at lægge en større makeup for at ændre på mig selv, men mere fordi at jeg synes det er sjovt og hyggeligt at tilføje lidt "festligt" til mit ansigt.

Til de dage, hvor huden slår mere ud, er det højst for at skjule de små urenheder, der kan give mig en følelse af at ville gemme mig lidt bag makeuppen. Det er egentlig fjollet, da jeg aldrig vil se på andre og tænke, at de burde gøre det. Men sådan er det nok for mange.

Nok om det! Nu er mit budskab gjort tydeligt nok, tænker jeg.

I kan finde links til produkterne her:

Youngblood Powder Foundation; find her eller her | Essence Make Me Brow Eyebrow Gel; find her / Gosh Catchy Waterproof Mascara; find her | Gosh Velvet Touch Eyeliner; find her | H&M Blush; find her | Gosh Læbestift; find her eller her | RCMA Concealer Palette; Find her | Anastasia Beverly Hills Contour Palette(den er brugt både til kindben og til øjne som en naturlig øjenskygge); find her eller her | The Body Shop Wonderblur(jeg bruger den som primer under makeuppen); find her. Det er ikke helt den samme, som ses på billederne - kan ikke finde et sted, den forhandles - men tror dén via linket er en ny version af den.



Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229