Choose cruelty-free!

My plans for the weekend


Godformiddag, kære læsere.

Så er det endnu engang blevet fredag, hvilket betyder at weekenden inden længe er hos os igen – sikke en overraskelse!

Har I nogle spændende planer for weekenden?
Jeg har en dejlig weekend i vente. Daniel kommer nemlig hjem i dag og er til på søndag, så vi skal bare hygge og nyde en massse kvalitetstid. I morgen tager vi i biografen og ser Bohemian Rhapsody, hvilket jeg glæder mig helt vildt til! Jeg er stor fan af Queen, så jeg er spændt på at se, hvad de har gjort ud af filmen.

Jeg synes simpelthen, det er det hyggeligste at tage i biografen! Det er, som om at det for mange er blevet en ting, der er mere upraktisk end hyggelig, nu hvor vi bare kan vente et par måneder og så leje filmen på nettet. Det er for mig slet ikke det samme! Det bliver aldrig en upraktisk, kedelig eller umoderne ting for mig at gå i biografen. Det giver så meget stemning og følelse, og jeg glæder mig lige meget hver gang.


Jeg elsker at overdrive med slik, sodavand og popcorn og så bare sætte mig ind at se lige præcis den film, jeg har glædet mig til i selskab af en, jeg holder af.

Det er en så hyggelig og simpel oplevelse at få sammen, og så længe man kan blive enige om en film, så bør det ikke kunne gå galt.

Så ja, min weekend står på massere af kærlighed, biograftur og helt sikkert massere af snacks!

Hvordan ser jeres weekend ud, kære læsere?

I må have en dejlig fredag og vidunderlig weekend!

Kæmpe knus,
Emilia

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Læs også

Choose cruelty-free!