Inspiration til efteråret

Pas på din hud

Indlægget er sponsoreret af Emma.dk

Godaften, kære læsere.

Jeg håber, I er kommet godt ind i den nye uge!

Indlægget i dag skal handle lidt om hudpleje, da jeg selv den seneste tid har været udsat for ekstra stress grundet en masse kaos med lejligheden. I forvejen bliver jeg desværre alt for let stresset, men når der så er reelle bekymringer, tager det bare lidt ekstra hårdt.

Min hud reagerer meget på stress, og det er simpelthen så frustrerende, da det bare er vejen frem til lavere selvværd for mig. Det tager alt for hårdt på mig med en ubalanceret hud – og jeg vil så vidt muligt gerne undgå det! Selvfølgelig kan vi alle have perioder, hvor huden driller lidt og er mindre pæn, men jeg synes, det er svært, da jeg føler min hud bliver lidt for hårdt ramt i de perioder.

Jeg ved godt, at det ikke gør nogen af os mindre pæne – hverken indeni eller udenpå – men det kan stadig godt være svært. Man er nok éns egen hårdeste dommer og ser ofte alle de “fejl” ved sig selv, som andre ikke vil se. Altså, de vil måske se dem, men ikke som fejl og vil ikke nødvendigvis KUN se det, hvor man ofte selv kun ser dét og intet andet, når man ser sig i spejlet.

Men vil man selv gøre det udefra, når man ser på en anden person? Det tænker jeg egentlig ikke. Det er jo naturligt, at huden og kroppen forandrer sig og har gode og dårlige perioder ligesom vores sind. Vi kan have gode og dårlige dage, og man ved aldrig helt, hvad dagen byder på udefra, men også indeni. Men man kan gøre sit for at hjælpe sig selv i en positiv retning.

Derfor tænkte jeg, at jeg ville dele lidt produkter med Jer, som jeg har købt.

Jeg kan kun dele et helt overordnet indtryk af produkterne, da de næsten lige er modtaget, og vitaminerne vil jeg jo først med sikkerhed kunne give Jer en egentlig mening om, om en månedstid. Men inspirationen til at passe på sin hud er der, og den vil jeg dele med Jer.

Der er mange måder at passe på sin hud, og det er meget individuelt, hvad der virker, da alles hud jo er forskellig. Nogen kæmper med tør hud, fedtet hud, uren hud – måske en kombination af begge. Det vigtige er at finde det, der virker for én selv.

Noget kan virke perfekt til en person, men give den helt modsatte effekt på en anden. Men selvfølgelig er det brugbart at høre om andres erfaringer, da man jo stadigvæk kan have samme problematik og derfor kan blive anbefalet noget godt, som andre har gode erfaringer med for deres “problem-område”.

Jeg er selv ramt lidt af en kombination for tiden. Min hud viser tydelige tegn på en stresset periode, da jeg ikke ved, hvad der skal ske i forhold til min boligsituation(må uddybes en anden gang), og det er bare voldsomt stressende. Det er, som om min hud ikke helt kan finde ud af, om den er tør, fedtet; måske en blanding. Altså en kombineret hud er den vel. Men samtidig slår den også lidt ud for tiden, så den er bare hårdt ramt lige nu – men forhåbentlig er den snart under kontrol igen med alt det, jeg gør for den!

Produkter jeg håber kan hjælpe min hud

The Organic Pharmacy Flower Petal Deep Cleanser & Mask

Det første produkt er denne lækre maske fra The Organic Pharmacy, som er velegnet til alle hudtyper med formålet at rense i dybden og eksfoliere huden.

Af egen erfaring må jeg sige, at min hud føles så lækker bagefter! Den føles næsten lidt strammet og bare ekstra ren. Det er en sjov beskrivelse, for hvordan føles en ekstra ren hud? Men det er den eneste måde, jeg kan forklare det på. Den føles simpelthen løftet, ren og frisk. Ikke at jeg føler, at jeg har brug for opstrammende produkter som sådan, men følelsen af et produkt, der gør det, føles virkelig rart!

Køb her.

Bielenda Juicy Jelly Mask

Denne maske er overraskende lækker! På en måde føler jeg mig altid lidt skeptisk, når hudpleje er ret billigt, men det behøver ikke nødvendigvis at være dårligt – tværtimod! Og bare se på produkter som The Ordinary; billigt, godt og effektivt!

Denne maske skal bestemt ikke bedømmes udfra en pris; jo altså, hvis vi vi er glade og tilfredse netop grundet den lave pris, så skal den! For prisen er god – og indholdet endnu bedre!

Den er velegnet til en kombineret eller fedtet hud – så perfekt til en hud som min. Dens formål er at mattere, rense og mindske porer og ujævnheder.

Køb her.

Natura Siberica Gentle Face Peeling

Denne maske er faktisk velegnet en normal til tør hud, så faktisk er den normalt ikke det, jeg lige går efter. Men med de andre produkter tilføjet til min hudpleje, synes jeg det er på sin plads med lidt til at fugte og blødgøre. Det er en peeling, så det er ikke, fordi jeg smører en fed creme i ansigtet, der fedter min hud helt ind. Det er en peeling, hvilket vil sige, at den masseres ind i huden for at fjerne døde hudceller og give en fornyende effekt, hvor man så derefter skyller den af. Den føles så lækker, og jeg er spændt på at få taget den ordentligt i brug!

Køb her.

Beauty Bear Skin Vegan Vitamins

Sidst, men bestemt ikke mindst! Er der disse vitaminer, som er små formet som små vingummibamser, og smager lidt af det også, der skal styrke huden indefra. Jeg er så spændt på at se, hvilket resultat det på længere sigt vil give! En ting er at tilføre huden pleje udefra, men indefra er jo en helt anden sag; det vil uden tvivl gøre en masse andet god, som almindelig hudpleje ikke vil kunne.

Til tider kan det være svært, føler jeg, at få genopbygget hudens “overflade” efter en hård periode, og når huden egentlig så er kommet i balance igen, er der bare efterladt en masse mærker fra den periode. Jeg håber lidt, at vitaminerne vil kunne hjælpe mig med at styrke min hud. Det er heller ikke et dumt tidspunkt at starte på, nu hvor vi går en koldere tid i møde.

Jeg skal nok holde Jer opdateret om, hvordan det går om en måned!

Køb her.

 

Jeg håber, at I vil finde dette indlæg brugbart og inspirerende.

Må I have en skøn aften!

Kram,

Emilia

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Læs også

Inspiration til efteråret