Back home

So much to do, so little time

Dette indlæg indeholder affiliatelinks



Playsuit: HER ~ Kimono/Top: HER

Kære læsere.
Endnu en ny uge er begyndt, og jeg kan slet ikke forstå, at det allerede er mandag igen. Jeg kan på ingen måde følge med tiden lige nu. Jeg føler ikke engang, jeg har tid til at tænke eller forholde mig til noget. Kender I det? Når dagene bare smelter sammen, og de slutter, før de overhovedet er begyndt.

Derfor skal jeg også lige finde overskuddet til at finde ud af, hvad jeg virkelig skal sidde her at dele med jer. Jeg er lidt nervøs for at køre i ring og få skrevet det samme, da jeg netop ikke helt kan finde hovede og hale i, hvad der foregår lige for tiden. Der er intet dårligt sket, der er bare meget at se til.

Jeg håber derfor, at I bare generelt synes det er hyggeligt at få små indblik i, hvad der foregår i mit liv. Det er en lidt svær balancegang, da jeg helst ikke vil skrive bare for at skrive, og jeg vil bestemt ikke kede jer. Men bloggen er jo mit lille sted, der netop handler om mig, mit liv, tanker og følelser. Så egentlig er det vel også okay med den her slags indlæg.

Generelt er jeg en ret langsom person, når jeg skal ordne ting, så når der er meget at se til, løber tiden fuldstændig fra mig, og jeg kan slet ikke følge med. Det resulterer ofte i, at jeg bliver ret sent færdig med alt og først får tid til at tænke, når jeg så i stedet er blevet træt.

Jeg prøver lidt at finde en rutine, der fungerer for mig, hvor jeg stadig har et overskud til ro, tanker og mig selv. Det føler jeg på en måde også kræver et overskud; at have ro og tid til sig selv.
Det er nemt at glemme sig selv, når der foregår en helt masse, og så er det faktisk ikke så nemt bare at sætte sig at slappe af.

Nu skal jeg ikke tale på alle andres vegne, men sådan kan jeg selv have det.

Da jeg er en morgenperson, sørger jeg for at jeg altid har den tid om morgenen til mig selv, hvor jeg spiser morgenmad, drikker min iskaffe og læser lidt rundt på nettet. Det er min dyrebare tid på dagen.

Det gør også, at min dag for det meste udvikler sig til en god dag, når bare jeg får min tid om morgenen til mig selv.

Må I have en fantastisk mandag!

Xx
Emilia

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Læs også

Back home