Sommer i København

Kære læsere.

Nu da vi har brugt vores energi på at flytte, og vi stadig prøver at komme ind i nogle rutiner, som skal skabes på ny, ikke mindst når man flytter, men også når man flytter sammen med et andet menneske, så er planerne for sommeren ikke særlig mange. Heldigvis passer vi så godt sammen på nærmest alle punkter, så det har faktisk kun været hyggeligt at finde ud af, hvordan de forskellige ting kommer til at hænge sammen for os.

Som sagt er vores energi blevet brug på flytningen, og derfor har der heller ingen planer været for sommeren, andet end at hygge sig og nyde de omgivelser, vi har omkring os her på Østerbro. Der er virkelig mange smukke, hyggelige og helt idylliske steder, som vi allerede har nydt godt af - dog mangler vi lidt det gode vejr!

Vi har planer om at tage rundt i København, som virkelig er et skønt sted at være over sommeren også! Der er steder som Nyhavn, Christianshavn og en tur på Christiania, som for mig virkelig sætter rammerne for en god dansk sommerdag.

Vi har ikke nået så meget endnu, for da tiden endelig var til det, så forsvandt sommervejeret lidt, og så har det egentlig ikke trukket så meget i os at komme ud på dén måde. Det er lidt trist, når der kommer for mange af de dage med for lidt sommer, når man i forevejen har så lidt af det, men heldigvis er der massere af måder at hygge sig på, når det er gråvejret, der fylder mest - man må få det bedste ud af det, man har.

Dog er jeg meget optimistisk omkring vejret og venter spændt på, at det kommer igen. Jeg ELSKER simpelthen sommer, så hvis jeg ikke er optimistisk, når vejret skuffer, så bliver jeg altså alt for trist over det! Dog har de vist også lovet, at der kommer en smule mere sol og lunere temperature igen i de kommende dage, så det satser jeg meget på.

Så snart vejret viser sig fra den gode side, er vi i hvert fald klar til at få et par rigtig sommerdage ud af det, og det glæder jeg mig helt enormt til!

Mest har vi skabt en masse hygge herhjemme med god mad, snacks eller en lækker sommerdrink. Vi er gode til at nyde hinandens selskab ved bare at tilbringe tid sammen i rolige omgivelser. Selvfølgelig nyder vi også at komme ud, hvor vi får en masse nye indtryk ude fra, og det glæder vi os også til at gøre lidt mere af i løbet af sommeren, men det er virkelig også skønt, at vi bare kan nyde at være sammen. Det elsker jeg.

Jeg har ikke så meget tekst at fylde ud med i et indlæg, der handler om, hvad jeg har lavet den seneste tid. Det er virkelig blevet prioriteret bare at hygge sig, slappe af og nyde sig selv og sine omgivelser. Da først alt det praktiske begyndte at falde på plads, var det bare tiltrængt at tage den med ro, så det er dét, vi har prøvet at gøre mest af.

Har I nogle spændende planer for sommeren? Uanset hvad så håber jeg, at I får den mest vidunderlige sommer!


Må I have en skøn torsdag, kære jer!

Kram,
Emilia

Synes godt om

Kommentarer

rejseguideafguld
rejseguideafguld,
Dejlige billeder. Har også selv lige været i København et par dage, super hyggelig - og er fuldstændig enig med, at Nyhavn og Christianshvn er indbegrebet af dansk sommer, haha 😃 Jeg har allerede været et par dage i sommerhus i Ebeltoft, en uge i sommerhus i Karrebæksminde og en uge i sommerhus på Bornholm! Fortsat god sommer til dig 😊
nouw.com/rejseguideafguld
IP: 82.99.3.229