En lille tirsdags-update

Sommermorgener





Godaften, kære læsere.

Jeg har lidt mere overskud i disse dage til at få skrevet, da jeg har roen og tiden. Jeg søger ting, der gør mig ekstra glad lige nu, og bloggen gør mig virkelig glad. Det er en befrielse at kunne skrive, tage og redigere billeder og vise det frem herinde. Generelt er jeg bedst til, at tingene kan foregå i mit eget tempo, og det må man sige, at jeg kan her.

Normalt har jeg haft svært ved at føle mig stolt over ting, jeg har udrettet, men bloggen, mit lille hjertebarn, er jeg virkelig stolt af. Jeg føler selv, at jeg gør noget godt og rigtigt – i det mindste for mig selv. Det er nok ikke alle, som jeg vil kunne behage, men jeg elsker idéen om, at ingen er tvunget til at læse med, men at dem, der synes om det gør det.









Jeg elsker, at vi er kommet ind i sommeren, men er en smule frustreret over, at vejret bestemt ikke har vist sig fra sin bedste side særlig meget; selvfølgelig er forventningerne også høje efter sidste års sommer, men jeg har nu også brug for lidt stabilt sommervejr – bare lidt. Det giver mig så meget glæde med sommer og varme, og jeg har brug for at mærke det helt ind i sjælen.

Men i dag har virkelig været skøn! Jeg startede min morgen med at lave mig en iskaffe og tage Loui med ned i haven. Dér sad vi og nød morgensolen; hvilken vidunderlig ro, der er ved at tilbringe morgenen udendørs, hvor der intet fjernsyn eller andet er, der kører i baggrunden. Hvis bare jeg kan nå at få mange flere af den slags morgener denne sommer!  Lyse, lune morgener.

Det er en skøn følelse at stå op, hoppe i en fin sommerkjole, et par sandaler og så bare ud i morgensolen! Specielt når jeg kan lave mig en lækker latte macchiato eller iskaffe, som jeg kan tage med mig ud.

Jeg drømmer om mange flere af disse dage – åh, hvor jeg håber!

Må I have en helt vidunderlig sommeraften, mine kære.

Solskinskram,
Emilia

Følg mig på Instagram ~ emiliaeline

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Læs også

En lille tirsdags-update