SøndagsOutfit

Godmorgen, skønheder.

Godt nok er outfittet her ikke fra i dag, men for et par dage siden, dog kunne det lige så godt havde været et typisk søndagsoutfit. Det er enormt behageligt, hvilket jeg for det meste synes hører en søndag til, men samtidig føler jeg mig også lidt ekstra stilet i forhold til dagen, og hvad jeg skal udrette på den.

Det betyder ikke altid noget for mig, hvilken dag det er, eller om jeg skal noget, jeg er bare vild med at stase mig lidt ud i form af makeup, hår og tøj - selv på en søndag. Det er ikke noget, jeg skal for at kunne hænge sammen, eller kunne gå udenfor en dør, men simpelthen bare noget jeg hygger mig med.

Jeg nyder at sætte en god lydbog, podcast eller Youtube på og så bare sætte mig foran spejlet og eksperimentere med makeuppen - det er hyggeligt!

Derefter slutter jeg lige af med at sætte håret og finde et outfit, jeg føler mig tilpas i. Det er i sidste ende det vigtigste, at man føler sig tilpas, så vil man automatisk også se bedre ud end i noget, man bare føler sig forkert i. Det klæder uden tvivl et menneske bedst, når det kan ses, at personen har det godt og hviler i sig selv; det skaber en helt speciel og dejlig udstråling.

... Så det her er et godt bud på et outfit, jeg har det godt i, og som netop af dén grund også får mig til at føle mig som noget lidt ekstra - selv på en søndag.


Må I have en skøn søndag!


Kram,

Emilia

Synes godt om

Kommentarer

IP: 82.99.3.229