It’s okay to make mistakes

Summer, come back!

Mine kære læsere.
Jeg ved ikke, hvordan det er hos Jer, men her er solen forsvundet og temperaturen er faldet en del. Det gør mig helt trist, da jeg bare har nydt at stå op til sol og lunt vejr hver dag.
Jeg håber virkelig, det er på vej retur meget snart! Det er selvfølgelig godt, hvis der kan komme lidt regn, men så må det også gerne blive sol og sommer igen. Det hjælper sådan på mit humør, og jeg suger hver en solstråle til mig 🌞

Jeg har fået købt en del sommertøj fra siden New Look, som jeg er blevet helt vild med! Alt sidder som det skal, og det ser endnu bedre ud i virkeligheden end på billederne – det er alligevel ret heldigt, da det altid kan gå begge veje, når man bestiller tøj over nettet.

Men nu er jeg bare helt principielt imod at tage tykkere tøj på igen. For altså, det er jo sommer! Jeg kan ikke få mig selv til at tage noget mindre sommerligt på, selvom det er blevet lidt køligere, og jeg venter egentlig bare på, at vejret bliver helt sommerligt igen. Det må det da blive, vi er kun lige kommet ind i juni, og hvis størstedelen af maj kan være så lækkert, så kan juni også, det er jeg sikker på!

Jeg holder fast i at stå op, tage det fineste sommertøj på, lægge en sommermakeup og lave mig en iskaffe. Det er det bedste jeg ved!


Jeg har også tænkt den sidste måned, imens vejret har været så fantastisk, at jeg burde bo et sted, der er mere varmt størstedelen af året, da det gør så meget godt for mig psykisk. Jeg elsker at bo i Danmark, men jeg kunne godt bruge mere sol og varme i løbet af året.

Jeg må virkelig begynde at prioritere at få sparet sammen til at rejse i løbet af vinteren til et varmt sted, så jeg får lidt mere lys, sol og varme, når det ellers er gråt og koldt. Det kan være, det kan hjælpe lidt til at holde det hele mere overskueligt og positivt, når man er ved at blive vinterdeprimeret.

Jeg tror, at jeg vil lave mig en iskaffe mere og vente på, at solen kommer igen. Jeg venter nemlig gerne!

Solskinskram,
Emilia

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Læs også

It’s okay to make mistakes