The color of love

Godaften, skønheder.

Der er en farve, jeg altid vender lidt tilbage til, selvom den så i en periode ikke har fanget mig så meget; Farven grøn kan jeg forestille mig, at folk har en lidt blandet følelse omkring - i hvert fald når det kommer til tøj og makeup. Men det er samtidig en ekstremt smuk farve og kan virkelig skabe en glæde at se på! Det er jo også kærlighedens farve, så den symboliserer noget smukt uanset, hvad man synes om farven.

Som med mange andre farver er grøn også at finde i mange forskellige nuancer, og jeg vil bestemt også sige, at det ikke er alle nuancer, jeg vil vælge mit tøj i. Men lige for tiden er jeg virkelig vild med farven generelt - og specielt nuancen på denne smukke top!

Jeg søger for tiden meget efter tøj, makeup og neglelak i grønne og brunlige nuancer. Det er farver, der er smukke hele året rundt, synes jeg, men som bare virkelig giver mig en speciel glæde i efteråret. Det er farver, der på en måde kan være elegante og klassiske, men samtidig skille sig ud og være ret så unikke.


Toppen her fandt jeg i Urban Outfitters på tilbud, og det ser faktisk ud til, at den også stadig er at finde på deres online shop, så I får lige et link her.

Det var et lille fredagstip fra mig.


Må I have en helt vidunderlig aften!


Kram,

Emilia

Synes godt om

Kommentarer

IP: 82.99.3.229