Tid til en lille forandring

Coffee, Coffeetime, Coffeecup, Kaffe, Kaffetid, Kaffekop, Hygge
Kaffe, Coffee

Kære læsere.

Måske har I lagt mærke til, at mit design her på bloggen har ændret sig lidt. Det har det, fordi jeg i disse dage selvfølgelig har lidt mere tid til rådighed, og derfor tænkte jeg, at det kunne være sjovt at prøve noget nyt. Jeg har i den anledning valgt at flytte min blog over hos platformen Nouw af nysgerrighed for at finde ud af, hvad dette sted kan gøre for min blog.

Indtil videre er jeg meget begejstret for mulighederne, det giver, for at designe bloggen på flere forskellige måder - hvilket klart også var en ting, der dragede mig ved dette sted. Det kan være rart at kunne skabe lidt forandringer engang imellem, så det hele bliver lidt mere rart og spændende for øjnene at se på. Det kan godt blive lidt kedeligt at se på det samme i længden, føler jeg - specielt hvis der måske ikke er så mange muligheder for at udforske ens smag i forhold til designs og den slags. Hvad synes I egentlig om bloggens nye udseende? Kan I lide det?

Derudover er det jo en ekstremt surrealistisk tid, vi går igennem lige nu. Egentlig vil jeg ikke bruge for meget tid på at snakke om dette herinde, da det jo fylder hos os alle - specielt på de sociale medier når der skal sættes ord på.
Men det er nok umuligt at undgå emnet helt, da det heller ikke er noget, man bare lige glemmer. Mest af alt håber jeg bare, at I alle har det godt; passer på hinanden, holder afstand, vasker hænder, spritter af, holder humøret oppe, gør noget godt for Jer selv og sender kærlighed ud til Jeres nærmeste. Det er heldigvis en god tid at være i, når nu man skal dette igennem, da vi jo har mulighed for at ringe til hinanden og facetime! Det er trods alt et lille lys i dette, når nu der sidder mennesker rundt omkring, der må isolere sig helt, fordi de på ingen måde vil kunne klare at blive smittet.

Måske mit næste indlæg skulle handle om, hvad jeg får tiden til at gå med i disse dage? Det er ikke, fordi jeg bliver helt ekstremt kreativ og får udrettet en helt masse større ting i min lejlighed f.eks., men jeg går meget op i at foretage mig noget, som gør mig glad, og som jeg hygger mig med.

Det er bare så vigtigt, at vi både tænker på hinanden, men også på os selv i dennne tid. Jeg kan forestille mig, at der er mange, der sidder derude med en angst i hverdagen, der nu føles ekstra intens. Selv hvis man ikke føler, at det rammer én hårdt psykisk i denne tid, i de vågne timer i hvert fald, så er der måske også en del, der oplever at have mere katastrofale drømme? Det oplever jeg selv.

Selvom jeg samtidig godt ved, at vi nok skal klare os igennem denne virus, så rammer det mig, når det rammer hele verden, vores samfund, mine kære og hele måden vi skal forholde os til hinanden på. Det er en mærkelig følelse, at man skal tage afstand til folk, man har tæt på sig, fordi man kan være potentiel smittebære. Det er ret uhyggeligt, men også nødvendigt at håndtere på denne måde. Men det kommer ikke til at vare evigt. Det skal nok blive godt og “normalt” igen.

Jeg håber, at I får noget godt ud af denne tid, trods alt, og passer på hinanden - og Jer selv!


Varme tanker og kram,

Emilia

Synes godt om

Kommentarer

IP: 82.99.3.229