So soft and cozy

Vintage Inspiration

Hej til Jer, søde mennesker.

Jeg vil gerne dele mine tanker og inspiration omkring genbrug; jeg elsker genbrug, og jeg synes det er så spændende, hvad man kan få ud af et gammelt møbel eller et stykke tøj. Det handler virkelig om at have øjnene åbne og fantasien lidt med, så man kan se for sig, hvordan det kan sættes sammen og hvilken charme det har.
Det fantastiske ved genbrug er, at du kan finde noget helt unikt og anderledes, som ingen andre har. Og som et plus behøver man ikke bruge en formue for at for at få ens hjem til at ligne noget fra et boligmagasin eller bære det dyreste, nye mærketøj. Det er der dog intet i vejen med, og det er da spændende at købe helt nye, lidt ekstra dyre ting engang imellem, men det er bare for at sige, at det altså ikke altid er nødvendigt for en fed tøjstil eller et hyggeligt og stilet hjem.
Jeg elsker selv at dekorere mit hjem med en masse genbrugfund. Det giver en helt speciel hygge og min helt egen stil. Jeg kan næsten blive lidt stolt, når jeg sætter en ny lampe, bogreol eller måske en lille vase hjem og ser, hvor flot det bare passer ind, for det er jo lidt fedt, at man lige fandt dét i mængden af en masse andre gamle ting.

Udover hatten ovenover, som jeg synes lige var værd at have med, leder jeg for tiden mest efter møbler og småting til vores hjem, da det stadig er meget nyt for os her i vores lejlighed, og vi mangler stadig en del, før jeg føler, at det er færdigt her. Der er selvfølgelig altid plads til at tilføje nogle små detaljer, og der dukker ofte et par nye idéer op, så det stopper nok aldrig helt!

Her er lidt af det, jeg har været heldig at finde den sidste tid:

Det så egentlig ud til at være en stor kop, men jeg syntes nu, den passsede perfekt som vase i stedet – det pynter så fint med en plante i. Det giver lidt den der retrostil, hvilket jeg er vild med sammen med en nyere og lysere stil.


Igen kommer der lidt retro over det. Lampen fandt jeg på et kæmpe genbrugsmarked, der ligger i nærheden af, hvor vi bor. Jeg synes, den passer så fint ind til vores stil.


Man kan også altid finde de fineste ting til køkkenet;

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Læs også

So soft and cozy