When everything gets better

Godformiddag, kære læsere.

Har I haft en god start på ugen? Det håber jeg!

Jeg har allerede skulle ordne en del daglige pligter og lidt ekstra udfordringer, og dér har det kunne mærkes, at min angst stadig kigger frem. Det har været ekstremt udmattende, og da jeg var færdig med det vigtigste i går, faldt jeg næsten med det samme i søvn.

Men jeg gjorde det! Det er helt okay, at jeg får de eftervirkninger, hvis det betyder, at jeg kan klare tingene. Det føles så rart, når jeg faktisk kan klare tingene selv i stedet for at kæmpe hele dagen med at få det gjort og så blive udmattet, fordi jeg stresser over, at det skal gøres - men stadig ikke har fået det gjort. Det er dobbelt så slemt.

Jeg ser så mange fremskridt for tiden, og selvom min angst nok aldrig forsvinder helt, så er jeg bare så evigt taknemmelig for at få det bedre! Det har været en voldsom lang rejse bare at nå hertil, og mange gange har jeg været tæt på at opgive at prøve at få det bedre. Det var, som om det ingen ende ville tage, og jeg vidste simpelthen ikke, hvordan jeg skulle få det bedre. Jeg følte mig fuldkommen magtesløs.

Jeg kan slet ikke forstå, hvor meget det har ændret sig. Det er noget, jeg ligefrem har skulle lære i hverdagen; hvad er normalt og hvad er angst? Før var det hele næsten bare angst. Nu er der mig, der bekymrer mig lidt, og der er mig, når angsten viser sit ansigt.

Man skulle tro, det ville være det nemmeste bare at få det bedre, men for mig har det været en helt ny hverdag og en helt ny Emilia, jeg skulle lære at kende. Jeg er stadig ved at lære, og jeg kæmper stadig med min angst, men det er meget mere til at leve med - og dét gør mig så glad helt ind i sjælen!

Så ja, mig, der var ked af det og bange konstant, kan nu se lyst på tingene - selv i de mere udfordrende perioder. Uden at det skal lyde alt for fantastisk og urealistisk; jeg er jo stadig bare et menneske.

I må have en vidunderlig tirsdag, mine kære.

Stort knus,

Emilia

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229