5 things I love about Fall

When you see something beautiful in someone ~ tell them

Glædelig søndag, kære læsere. 

Jeg håber, jeres weekend har været skøn! 

Jeg tror alt for mange af os går rundt med følelsen af at have en eller flere ting, vi synes er sært og mindre kønt ved os selv. Den følelse kender jeg i alt fald alt for godt med mig selv. Det er ret synd, at man går og har det sådan, da man jo ser ud som man gør, og det er så fint, som det kan være. 

Jeg prøver at omfavne mine små særheder – både det indre og det ydre. 

Når jeg får komplimenter fra andre mennesker omkring mit udseende, varmer det helt ind i hjertet, og jeg sætter så stor pris på, at folk vil give mig de komplimenter! Og jeg tror på, at folk mener det. Men jeg har svært ved at tro, eller forestille mig, at det kan være så godt, som de siger. 

Det vil jo også altid være en individuel ting, hvor nogle måske vil synes det modsatte af komplimenterne. Det kan jeg bare ikke bruge min tid på, da der intet godt vil komme ud af det. Men at fokusere på alle dem, der er positive, vil altid være godt for noget – uanset hvordan man har det med sig selv. 

Nu er det ikke, fordi jeg er stor fan af at være decideret selvglad, men man må gerne elske, og være glad, for sig selv. Det føler jeg er to forskellige ting. Ydmyghed, men samtidig selvsikkerhed går så fint sammen! Man skal ikke være bange for at sige højt, at man selv synes man er smuk og dejlig, så længe man ikke nedværdiger andre. Kan I følge mig? 

Jeg har altid selv haft meget svært ved at tro på mig selv; om jeg gjorde tingene godt nok, om jeg sagde det rigtige eller om jeg nu var pæn nok. 

Jeg er blevet bedre til med årene at se de gode ting ved mig selv. Der er selvfølgelig dage, der er sværere end andre, men efterhånden ved jeg godt selv, at jeg ikke er en grim person – hverken udenpå eller indeni. 

Bare det at jeg skriver, at jeg godt ved, jeg ikke er en grim person, er faktisk ret grænseoverskridende, da jeg netop ved at andre vil læse det. Det føles forbudt, men det er det jo ikke. Det er vel ikke meget anderledes end folk, der ligger billeder op på Instagram? Hvilket jeg også selv gør. 

Jeg kan huske at have snakket med min veninde om det før; det med at sige, man selv er pæn. Det er altid så hyggeligt, da vi bliver så begejstrede på hinandens vegne og synes det er så dejligt, at vi deler den positive indstilling med hinanden. Det smitter på en eller anden måde! Og så kan vi også grine sammen af måden, vi fortæller hinanden tingene på, fordi de på en måde bliver så hyggeligt og sødt. Jeg elsker det! 

Man skal også kunne være glad på andres vegne og ikke være bange for at komplimentere. Når man tænker på den glæde og varme, det giver én selv at få komplimenter, burde man vende den om og tænke på, hvor glade andre også må blive. Og hvad skader det at give lidt glæde videre til andre? 

Hav en vidunderlig aften, mine smukke og dejlige læsere! 

Xx

Emilia 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Læs også

5 things I love about Fall